Den sorte Ørsted ræv lever stadig
Ørsted, 9. januar 1999.
Der var god tilslutning til Rævejagten på Ørsted Mark, da 30 jægere mødte frem -
herunder én kvindelig.
Vejret var helt perfekt. Det var næsten vindstille, og solen skinnede fra en skyfri
himmel. Jorden var let frossen efter nattens lave temperaturer.
Allerede før jagten kom i gang, var der observeret en ræv på en af de nærmeste marker.
Og den lod sig da også se i den første såt. Men desværre kom den ikke inden for
skudvidde.
Lidt senere på dagen blev den så set - den sorte Ørsted ræv. Ræve er som
bekendt normalt røde, men en enkelt ræv på Ørsted Mark er sort. Der er stor prestige i
at nedlægge denne ræv, men det vidste han godt. Så Mikkel havde udset sig en flugtvej,
og det igen uden for skudafstand.
I den afsluttende såt kom tredie ræv. Han skyndte sig ind i en lille skov, og ingen så
senere noget til ham.
Trods det, at der ingen ræv kom på paraden, var det en meget flot tur igennem terrænet.
Der blev nemlig set meget vildt. Aldrig tidligere er der på Ørsted Mark set så meget råvildt som i dag.
Det blev talt en snes rådyr - selv når gengangere tælles fra. Desuden sås en hel del
harer og fasaner.
Næste rævejagt er den 23. januar i Aktie- og Præsteskoven. Se Aktivitetskalender.
Tilbage til forside